Blog

POLYCARBONAT-filament til 3D print: Her er fordelene (2022)

Hvis du er interesseret i at lave 3D-prints, der kan holde til de mest krævende miljøer, så bør du overveje POLYCARBONAT-filament.

POLYCARBONAT-filament er det stærkeste kommercielle materiale, du kan finde til 3D-prints. Det er kendt for sin holdbarhed, styrke og resistens overfor varme, væsker og kemikalier.

Læs med her på siden, og se alle fordele, ulemper og specifikationer for POLYCARBONAT-filament.

Fordele ved POLYCARBONAT-filament: Ekstremt stærkt og holdbart

POLYCARBONAT-filament er ekstremt holdbart – bl.a. når det kommer til slagstyrke. Der skal meget til før materialet går i stykker eller giver efter for slag, pres og tryk. Materialet kan også bøje sig en god del uden at knække.

POLYCARBONAT-filament er også ekstremt varmeresistent. Materialet kan modstå temperaturer langt over 100 grader celsius – en egenskab, du ikke finder i andre 3D-filamenter.

POLYCARBONAT-filament er naturligt transparent, men lader sig også farve med alskens farver.

Ulemper ved POLYCARBONAT-filament: Stiller høje krav til din 3D-printer

Det kan være svært at printe med POLYCARBONAT-filament. For det første, så stiller materialet høje krav til din 3D-printer. Den kræver høje ekstruderings-temperaturer og en varm heatbed for ikke at warpe. Den høje temperatur under print kan også give udfordringer med bridging.

Under print har POLYCARBONAT-filament også en tendens til at dampe, hvilket stiller krav til udluftning. Desuden optager POLYCARBONAT-filament meget let fugt og væske, hvilket kan være en udfordring under print.

POLYCARBONAT-filament egenskaber

    • Materiel styrke: 72 MPa
    • Stivhed: 6/10
  • Holdbarhed: 10/10
  • Max. brugstemperatur: 121°C
  • Termisk ekspansion: 69 µm/m-°C
  • Tæthed: 1.20 g/cm3
  • Printbarhed: 6/10
  • Ekstruderings-temperatur: 260-310°C
  • Heatbed-temperatur: 80-120°C
  • Heatbed nødvendig? Ja

POLYCARBONAT-filament priser: I midten af spektret

Vil du anskaffe dig POLYCARBONAT-filament, så koster det en sjat. Det er ikke det dyreste filament at anskaffe sig, men heller ikke det billigste. Du skal regne med at slippe omkring 400-500 kr. pr. kg. POLYCARBONAT-filament, du køber.

Konklusion

POLYCARBONAT-filament finder et væld af anvendelsesmuligheder i miljøer, hvor der stilles høje krav til filamentets styrke. Da det er relativt svært at printe med er det ikke den første filament-type, der overvejes til almindelige hobbyprojekter. Men det kan være godt at have på hylden, hvis du vil mere med dine 3D-prints.

Skriv et svar