Uncategorized

Indretning af entré: Sådan kan du maksimere pladsen

Entréen er det første rum, du møder, når du træder ind i hjemmet. Ofte skal du eller din familie eller venner af med overtøj, sko og andre beklædningsdele, såsom tørklæder og huer. Hvordan udnytter du pladsen bedst i din entre? Få inspiration til, hvordan du med forskellige tips kan finde en god løsning til din entre – selv når pladsen er begrænset.

Udnyt vægpladsen optimalt

Når du har meget overtøj eller få kvadratmeter at arbejde med, er det essentielt at udnytte vægpladsen effektivt. En af de bedste måder at holde din entré ryddelig og organiseret på er ved at opsætte knager på væggene. Knager til overtøj fås i et væld af flotte designs, så du kan vælge dem, der passer bedst til din indretningsstil. Det kan være lige fra minimalistiske metalmodeller til mere dekorative træknager. Dette skaber en nem og tilgængelig opbevaringsløsning til jakker, hatte og tasker, samtidig med at gulvpladsen holdes fri.

Multifunktionelle møbler

Multifunktionelle møbler er en god måde at maksimere pladsen på i en lille entre. Du kan eksempelvis overveje at investere i en bænk med opbevaringsmuligheder under sædet. En sådan bænk kan både fungere som et sted at sidde, når du tager sko på, og som et praktisk opbevaringssted til sko, huer og handsker. Hvis der er plads, kan et slankt konsolbord med skuffer eller hylder også give ekstra opbevaring til nøgler, solbriller og andre småting, der let bliver væk i dagligdagen.

Skab en visuel fornemmelse af plads

Selv en lille entre kan føles rummelig og indbydende med de rette visuelle tricks. Spejle er en klassisk løsning, der kan skabe en illusion af mere plads og reflektere lys, hvilket gør rummet lysere og mere åbent. Du kan også overveje at male væggene i lyse farver og vælge møbler i enkle og rene linjer for at undgå, at rummet føles overfyldt.

Skriv et svar