Når du skal til at sælge dit hus, drømmer du sandsynligvis om, at det går så smertefrit og hurtigt som muligt. Selvom du selvfølgelig ikke kan være herre over alt, er der nogle ting du kan gøre, for at hjælpe dit boligsalg på vej. Læs med her og find ud af hvordan du sælger dit hus.
Hold styr på haven
Det første en potentiel køber møder, er som regel haven. Derfor bør der være pænt i haven, området omkring hoveddøren og evt. garagen. Inden der skal fotograferes og fremvises hus, bør du derfor sørge for, at de udendørs områder fremstår så flotte som muligt. Det betyder, at du bør slå græsset, rydde haven for haveredskaber, legetøj og hvad der ellers kunne være, få bede og blomster til at fremstå præsentable, og hvis solen skinner, kan du slå en parasol op og lægge hynder i havemøblerne. Tænk på, at en købers lyst til at flytte ind i huset afhænger af, om de kan se sig selv bo der. Jo flottere der er, jo højere bliver denne lyst sandsynligvis.
Giv et godt førstehåndsindtryk
Selvom haven måske er det reelle førstehåndsindtryk, møder køberen entréen som det første indenfor i huset. Derfor er det ligeledes vigtigt, at entréen eller bryggerset fremstår ryddelige og rene. Flyt derfor ting, der kan give dårlig lugt, fx kattebakke eller madskål. Sørg også for at minimere mængden af overtøj, da en meget fyldt knagerække kan få et rum til at virke mindre. Gem (de fleste) sko væk og sørg for, at der ikke står vasketøj fremme.
Hold huset rent, ryddeligt og hjemligt
Huske at gøre rent og rydde op i hele huset, mens du samtidigt holder det hjemligt. De potentielle købere, som kommer til fremvisning, skal føle sig velkomne, for at de får mest muligt lyst til at bo i huset.
I køkkenet skal der først og fremmest være rent. Fjern derudover karklude, fjern evt. post du måtte have liggende fremme, fjern opslag fra køleskabet hvis du har det, og sæt gerne frisk frugt eller krydderurter frem. Hvis du har større køkkenmaskiner, fx mikroovn, kan du med fordel stille den væk under fotograferingen.
I badeværelset bør du slå toiletsædet ned, fjerne alle på nær et par (flotte) håndklæder, og være meget omhyggelig med rengøringen. Du kan også sætte en flot sæbedispenser ved vasken eller sætte en blomst i rummet.
I resten af huset bør du fokusere på at få så meget lys som muligt ind. Jo lysere det er, jo større fremstår rum som regel. Hvis der er småfejl rundt omkring, fx løse stikkontakter, ikke-spartlede huller eller lamper som ikke virker, bør du fikse dem. Det kan som regel betale sig at løse alle de små problemer, så køber får et bedre indtryk af huset.
Hvis du sørger for at følge ovenstående, vil du helt sikkert være lidt tættere på at få solgt dit hus til den rette pris. Husk dog, at du altid bør spørge din ejendomsmægler til råds. Ejendomsmægleren kender specifikt dit hus og din situation og kan derfor give de bedste råd i de fleste tilfælde. Vælg en lokal ejendomsmægler til at hjælpe dig med dit salg af bolig i Munkebo og Kerteminde for at få den bedste vejledning. Og husk, at langt de fleste mæglere tilbyder en gratis salgsvurdering. Held og lykke med salget!