Et gulv har generelt stor betydning for et hjem, og det er lige netop derfor, at man går meget op i, hvilke gulve, der skal være i de forskellige rum. I de seneste år er særligt epoxy blevet et populært valg, men hvorfor? Læs med her og bliv klogere på, hvad epoxy er og om det er et godt valg til dit hjem.
Hvad er epoxy?
Epoxy er en syntetisk form for harpiks, en form for flydende plastmasse. Et epoxy gulv er altså en type gulv, hvor man anvender epoxy direkte som overflade. Det kan f.eks. være ovenpå et eksisterende gulv, som f.eks. et trægulv eller også kan epoxy også udgøre hele gulvet, når det er færdiglagt.
Epoxy har nogle egenskaber, som gør det til et godt valgt til gulve flere steder i hjemmet, især i køkkener, på badeværelser og i arbejdsrum. Materialet sikrer nemlig en flot, glat og spejlblank overflade, som dog stadig er skridsikker at stå og gå på. Det er altså slet ikke så glat, som det ser ud.
Epoxygulvet har været det populære valg i industrien i mange år, men det er nu også ved at vinde indpas i de danske hjem.
Hvad er fordelene ved et epoxy gulv?
Et epoxygulv er stilfuldt med en blank og skridsikker overflade, men det har også mange andre gode fordele:
- Epoxygulvet er hårdført. Det er et slidstærkt gulv, som du kan have glæde af i lang tid. Det er for det første på grund af at materialet i sig selv. Det er hårdt og robust. Det er for det andet fordi overfladen hverken har revner, sprækker eller andre ujævnheder, som ofte er medvirkende til den uundgåelige slitage, der opstår, når fugt og snavs finder vej dertil og slider gulvet nedefra.
- Epoxygulvet er et prisbilligt valg. Epoxy som materiale er billigere end alle andre almindelige gulvtyper, bl.a. træ, klinker og fliser. Det holder også længe og kræver ikke samme vedligehold som f.eks. et trægulv eller et væg-til-væg gulvtæppe gør.
- Epoxygulvet giver mulighed for et unikt look. Et epoxygulv fås nemlig i mange forskellige farver og mønstre.
Hvad er ulemperne ved et epoxy gulv?
Epoxygulvet har også nogle enkelte ulemper, som er værd at kende, hvis du overvejer at installere dette gulv i dit hjem:
- Nogle mennesker lider af epoxyallergi, men det er faktisk kun et problem, hvis du selv lægger gulvet. Hvis du lider af allergi, bør du bede en professionel om hjælp. Vi anbefaler her Epoxy Design & Industri.
- Det kræver teknisk snilde at lægge et epoxygulv korrekt. Du har nemlig kun ét forsøg. Hvis du laver en fejl eller ikke gør dit forarbejde ordentligt, kan du risikere at du skal fjerne gulvet og starte forfra.
- Epoxygulvet er slidstærkt og hårdført, men det kan ikke holde til hvad som helst. UV-stråler kan over en længere periode nedbryde de kemiske forbindelser i malingen. Det er lige netop derfor, at epoxygulvet kun bør lægges indendørs i huset.