Engelsk Strong Bitter, ofte kendt blot som “Strong Bitter,” er en øltype med rødder i britisk pubkultur og en vigtig del af den engelske bryggeritradition. Denne ølstil har sin oprindelse i de britiske ales, der blev udviklet i det 19. århundrede, en tid hvor bryggerier eksperimenterede med forskellige variationer af øl for at imødekomme en bred vifte af smagspræferencer blandt deres kunder. Bittere blev hurtigt populære i England som en letdrikkelig, smagsrig øl, der passede perfekt til pubmiljøet.
Strong Bitter adskiller sig fra standard Bitter og Best Bitter ved sin højere alkoholprocent, der typisk ligger mellem 4,6% og 6,2%. Denne højere alkoholstyrke giver øllet en mere intens og fyldig karakter, samtidig med at det forbliver let nok til at blive nydt over længere tid – et kendetegn for mange britiske øltyper. Smagsmæssigt har Strong Bitter ofte en velafbalanceret profil med en markant maltsødme, der harmonerer med humlebitterheden. Malten kan give noter af karamel, toffee og undertiden nødder, mens humlen tilføjer en tør, bitter eftersmag, der giver øllet sin karakteristiske afrundede smag. Humlearomaerne varierer afhængigt af de specifikke humletyper, men engelsk humle som Fuggle og East Kent Goldings bruges ofte, og de giver subtile jordagtige og blomsternoter, der adskiller dem fra de mere frugtige eller harpiksagtige amerikanske humler. Et godt eksempel på en god engelsk strong bitter er Lurepasseren fra Kerteminde Bryggeri.
Historisk set blev Bittere, herunder Strong Bitter, kendt som en modvægt til de mørkere ales og portere, der dominerede den britiske ølscene i det tidlige 19. århundrede. Øltyperne var oprindeligt tiltænkt et publikum, der søgte noget lysere og mere forfriskende end de traditionelle mørke ales. Bitterens popularitet voksede, og Strong Bitter blev en særlig favorit blandt dem, der ønskede lidt mere styrke og dybde uden at gå på kompromis med den lette drikkelighed. I modsætning til mildere øltyper var Strong Bitter ofte et valg for dem, der ville have en smagsoplevelse med lidt mere intensitet og en fyldigere krop.
Strong Bitter har siden etableret sig som en klassisk stil, der symboliserer tradition og håndværk i britisk bryggeri. Øltypen kan findes både i cask (fad) og flaskeform, og især cask-serveringen er en central del af den autentiske oplevelse på britiske pubber. Fadlagringen og den lavere kulsyreindhold fremhæver øllets smagsnuancer og giver en blødere mundfornemmelse, som mange entusiaster forbinder med britisk ølkultur.
Denne øltype inspirerede senere udviklingen af amerikansk Pale Ale og andre variationer af bitter og pale ales verden over, men den engelske Strong Bitter forbliver unik med sin karakteristiske smag og kulturhistoriske betydning. Øllen står som et symbol på britisk pubkultur og fortsætter med at være et foretrukket valg for øldrikkere, der ønsker en kompleks, balanceret og traditionelt brygget øl, som kan nydes i godt selskab.