De fleste der har været, eller er, på arbejdsmarkedet, har nok hørt om a-kasser før. Det er danskernes forsikring, når det kommer til risikoen ved pludselig at blive arbejdsløs. Det er til gengæld også en forsikring, som der er egenbetaling på. For et månedligt beløb, er man sikret, skulle ens arbejdsgiver beslutte, at ens ansættelse i virksomheden ikke skal fortsætte.
Der er dog en del danskere, der ikke har en a-kasse. Især de unge, der lige er kommet på arbejdsmarkedet, og ikke er nået dertil endnu. Det kan skabe problemer, skulle man blive arbejdsløs efter at være flyttet hjemmefra. Især hvis der også er andre udgifter, der ikke ligefrem var planlagte. Af den grund, er det vigtigt, at få set på hvilke a-kasser der er at vælge imellem, samt hvilken der passer til ens behov.
A-kassen kan være en redning i mange situationer
Det gode ved at være medlem af en a-kasse, er, at a-kassen giver dig en sikkerhed, som du ikke altid vil være garanteret uden denne. Den kan være en hjælp i flere scenarier, blandt andet når det kommer til udbetaling af diverse støttemidler fra staten. Det er dog også tydeligt, at mange unge der kommer ud på den anden side af gymnasiet og får et fuldtidsarbejde, ikke har en a-kasse. Mange er nødsagede til at flytte hjem, hvis de pludselig ikke har et fuldtidsarbejde længere. Her kunne a-kassen hjælpe på en mere dedikeret måde, og den kunne garantere de udbetalinger, som de retmæssigt kan gøre krav på gennem deres medlemskab.
Men man skal selvfølgelig også tage det valg, som passer til ens behov for dækning og tryghed. Ellers føles det nok bare som penge ud af vinduet. Der er heldigvis andre der kan hjælpe med at gøre situation mere overskuelig, da de har lavet diverse lister og oversigter over de danske a-kasser. Du kan blandt andet se en oversigt over a-kasser her og få gjort beslutningen nemmere. At betale til en a-kasse kan i det lange løb spare dig penge. Hvilket det at kende trafikloven også kan.
Slip for kørselsforbud og tænk over din status som bilist
Hvis man i forvejen står uden a-kasse og arbejde, er det sidste man har brug for nok, at få taget sit kørekort, en stor bøde, samt at skulle generhverve undervisning og prøveafgifter. Ens kørekort er fra man består prøven, og 3 år frem, registreret som ny bilist. Skulle man have kørt stærkt nok, til at få 2 klip i kortet, er kortet allerede på vej til politiet igen. Det kaldes nemlig et kørselsforbud.
Kørselsforbuddet kræver, at du tager noget af undervisningen igen, samt at du tager prøverne endnu engang, for at bevise at du kender færdselsreglerne. Mens mange unge faktisk ikke er klare over, at deres kørekort ret ofte kunne blive taget, kører de stadig for hurtigt i denne 3 års periode. Her kan man hurtigt spare penge, hvis man går ind og læser om kørselsforbud og konsekvenserne for dit kørekort fremadrettet.