Skal du sælge, så få malet!
Det er ved at være højsæson for hussalg, så hvis du går i de tanker, så er det nu du skal forbedre boligen. En optimeret bolig fører direkte til et nemmere salg, og en bedre pris. Det er ikke kun de store restaurationer, der kan hæve prisen, der er også de små ting ned til oprydning og rengøring. I denne artikel stiller vi skarpt på en ting lidt i midten, noget der kræver lidt tid og lidt penge, men som er rigtig godt givet ud. Læs mere her!
At få malet er hurtig gevinst
At få malet er en klassiker, og det er noget de fleste nye boligejere får gjort, med mindre der er nymalet. Derfor er det også som sælger en rigtig god idé at få gjort, da man så tager en opgave og dermed byrde fra købernes skuldre. Man skal prøve at sætte sig i købernes sted, og når man gør det vil man se, at de på den ene side glæder sig rigtig meget til at flytte ind et nyt sted med tanke på at tage det i brug og nyde livet, men på den anden side er det et utal af praktiske ting man skal forholde sig til som køber. Man skal først lave budget, tale med banken, se på huse og så videre. Derefter er det hele papirarbejdet omkring køb, forsikring, lån og realkredit med mere. Og herefter ville de fleste gerne bare stoppe alt det praktiske, men så kommer restaureringen af huset. For nogles vedkommende skal et hus være tiptop når de flytter ind, hvilket sætter pres på perioden efter overtagelse. Hvis du som sælger kan aflaste ved at have et nymalet hus eller lejlighed til salg, så har du allerede sikret dig en fordel over konkurrencen.
Få malet professionelt
For mange mennesker siger dette sig selv, men der er stadig en del der tror at de selv kan male et hus lige så godt fagfolk, og som derfor synes de bør spare pengene. Dette er dog næsten altid noget af en tilsnigelse, og resultatet er middelmådig maling, og et projekt der trækker ud og trækker tænder ud. Det er nemlig teknisk krævende at få malet korrekt, og hvis man ikke har den erfaring der skal til, så tager det lang tid blot at sikre sig et nogenlunde resultat. Meget bedre er det at sætte de penge af som det koster, for at få et professionelt resultat. Det er penge der vil blive vundet tilbage når huset skal sælges, og konsekvensen har været at man står over de andre huse i kvarteret.
Hvis du vil sætte trumf på kan du også få malet facaden, såfremt det er et hus du sælger. Med nymalet indre og ydre sælger man nærmest et helt nyt hus, sådan vil det i hvert fald opleves. Facaden er mest relevant når det handler om de første indtryk, og derfor er en facade ganske relevant ved hussalg, på samme måde som gode salgsbilleder er det. Held og lykke med salget!