Vi ved alle sammen godt, at det er meget vigtigt at huske at tage til tandlæge, når vi bliver indkaldt. Men for nogle mennesker er det sværere at tage sig sammen til at komme afsted end andre. Det skyldes ikke, at de er skræmt af prisen eller bare dovne: Det skyldes at de har tandlægeskræk!
Tandlægeskræk kan måske lyde som noget, der ikke bør være så svært at overvinde. Men for de personer, som lider af skrækken, er det meget nervepirrende at skulle til tandlæge. Faktisk kan de i flere uger op til gå med spænding og nervøsitet i kroppen, fordi de ved, der venter en nervepirrende og ubehagelig oplevelse.
Det kan du gøre ved problemet
Tandlægeskræk er ikke noget, som man blot kan tale væk eller få til at forsvinde med et fingerknips. Man kan dog foretage sig nogle øvelser, for at forsøge at træne skrækken væk og desuden forberede sig på selve turen til tandlægen, fortæller vores tandlæge i Vallensbæk, som har stor erfaring med at hjælpe patienter med tandlægeskræk.
Vælg en tid først på dagen
Når du skal planlægge dit tandlægebesøg, så få en tid tidligt på dagen – så tidligt som du kan. På den måde slipper du for at gå hele dagen og spekulere eller bygge et skrækscenarie op i dit eget hoved, hvilket kun gør det sværere at komme afsted.
Tag en ven med
Hvis du gerne vil have en ven med, som kan støtte dig, er det helt fint med de fleste tandlæger. Når de hører, at du lider af tandlægeskræk, vil de være mere villige til at lade dig få opsat de rammer, du har brug for.
Brug rolig musik
Nogle patienter kan godt lide at have afslappende musik i ørerne, når de er hos tandlægen. Det giver noget andet at fokusere på.
Lav åndedrætsøvelser
Hvis du gerne vil blive bedre til at bevare kontrollen, så kan åndedrætsøvelser være en god måde at bedre styre din nervøsitet på. Øv dig i at få styr på din vejrtrækning og tag kontrol over kroppen.
Bed tandlægen forklare
I mange tilfælde ved tandlægen godt, han eller hun skal bruge mere tid på dig end den typiske patient. Tandlægen er som regel helt villig til dette og kan endda forklare dig, hvad der sker løbende, så du ikke får nogle overraskelser undervejs. På den måde ved du hele tiden, hvad der sker, og det er med til at give dig kontrollen over dine tanker.